Fritidspas for børn og unge
Hvad er et fritidspas?
Et fritidspas er et gavekort fra Aarhus kommune på 1.000 til at betale kontingent i en forening, hvor dit barn gerne vil være medlem. Med et fritidspas kan børn og unge fra økonomisk trængte familier få lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. Hvis du har modtaget fritidspas til ét eller flere af dine børn, men har andre børn i alderen 3-17 år, så kontakt Sport & Fritid for at få udstedt nye fritidspas. Har du spørgsmål til fritidspasset kan du skrive til Sport & Fritid på fritidspas@mkb.aarhus.dk eller kontakt dem på telefon 89 40 48 26.
Hvem kan få et fritidspas?
For at få et fritidspas må husstandens samlede indtægter ikke overstige 192.714 kr. om året. Det svarer til 90% økonomisk friplads i et pasnings- eller fritidstilbud. Som tommelfingerregel er fritidspasordningen primært til enlige forsørgere. De præcise rammer for tildeling af fritidspas kan ses på: https://aarhus.dk/borger/kultur-natur-og-idraet/foreninger-og-fritidsliv/fritidspas/
Hvordan får man et fritidspas?
Du har følgende muligheder:
- Ring til Sport & Fritid på tlf. 89 40 48 26 og opgiv eget eller barnets CPR-nummer
- Skriv til Malene Bønlykke Riis i Sport & Fritid på fritidspas@mkb.aarhus.dk og oplys eget eller barnets CPR-nummer
- Besøg Sport & Fritid i N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C, og oplys eget eller barnets CPR-Nummer
Hvordan bruger jeg mit fritidspas i Hercules & Afrodite Sport
Du kontakter instruktørerne på holdet eller bestyrelsen på mail herculesogafrodite@gmail.com og aftaler hvor fritidspasset skal sendes til eller afleveres.
Du kan aflevere fritidspasset til dine instruktører på holdet, her oplyses samtidig e-mail, telefonnummer og bankkonto-oplysninger. Disse informationer skal være angivet, for at vi kan behandle fritidspasset.
Husk at få fritidspasset tilbage igen. Hvis der er penge tilbage, kan dit barn bruge resten til en anden aktivitet.