10 gode ting at have i skuffen

Mælk

  • Mælk indeholder kalk, der er sundt for knoglerne. Både voksne og børn har brug for kalk, men især børn i voksealderen har brug for det.
  • Mælk indeholder også mættet fedt, så det kan være en god ide at vælge en fedtfattig udgave så som mini- eller skummetmælk.

Havregryn

  • En god måde at starte dagen på. Der er masser sunde kulhydrater, der giver god mæthed og energi, samtidig med at havregryn er rig på kostfibre.
  • Havregryn kan gøres mere interessant ved at drysse rosiner, mandler eller æblestykker på.

Rugbrød og Grovboller

  • Det er nemt at have nogle boller eller et rugbrød i skabet, og man kan lave en god sund middagsmad, hvor man både får kostfibre, mæthed og energi

Kødpålæg

  • Fedtfattigt kødpålæg som kyllingebryst eller hamburgerryg er en god måde at få proteiner til middag uden for meget fedt.

Knækbrød

  • Det er godt med en snack mellem måltiderne og at have noget i skuffen, man kan gå og spise af. Knækbrød giver mulighed for en sund snack, der ikke giver kroppen for mange tomme kulhydrater.

Frisk frugt

  • Frugt indeholder masser af sunde stoffer. Samtidig med at det kan bruges som en sund snack mellem måltider til at give mæthed, kan frugt også bruges som tilbehør til en madpakke. Man skal gerne spise 2-3 stykker frugt om dagen

Frosne grøntsager og bær

  • Grøntsager er vigtige for kroppen. Det er gennem dem, vi bør få det største bidrag af vitaminer og mineraler. Hvis man altid har en pose grøntsager i fryseren er det nemt at få grønt til alle aftensmåltider.
  • Ligesom juice kan smoothies være en god måde at få frugt. Hvis du har en pose bær i fryseren er det nemt og hurtigt at lave en god og sund smoothie. (link til opskrifter?) Man skal dog også huske, at de indeholder meget energi, og man skal derfor ikke drikke for mange.

Ris

  • Brune ris er gode at have, da de indeholder kostfibre. De tager dog lang tid at koge i forhold til hvide ris. Et sundt alternativ kan være parboiled ris, der indeholder mange vitaminer og mineraler og har en kort kogetid. Man kan købe risblandinger, hvor der er parboiled ris og risskaller i. På den måde kan man med kort kogetid få masser fibre, vitaminer og mineraler.

Fuldkornspasta

  • Fuldkornspasta er lavet på fuldkornsmel. Det vil sige, at skaldelene fra kornene er malet med, da melet blev lavet. Det betyder, at de vitaminer og mineraler, der sidder i skallen på korn, er med i pastaen. Fuldkornspasta har et højere indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre end hvid pasta.

Kartofler

  • Kartofler bidrager, ligesom ris og pasta, med gode kulhydrater, der giver mæthed. Hvor sunde, kartofler er, afhænger dog af, hvordan de er tilberedt. En kogt kartoffel eller en bagekartoffel er meget sund, mens pommes frites og ovnbagte kartofler, der er vendt i olie, indeholder store mængder fedt.